Et lys for andre

Det er en kæmpe glæde at give til andre, at være til for andre, at være et lys for dem vi elsker når de har brug for det.

Og ligeså er det en velsignelse at modtage al den kærlighed vi kan tage imod og rumme i vores hjerter. Livet er vel ikke andet end dette og dog har det ingen ende!

For mig kan det være skamfuldt at tro jeg er et lys for nogen, blot tanken om at jeg har noget at tilbyde andre får mig til at tro jeg tror for meget om mig selv og at dette er forkert og arrogant.

Men et lys skinner jo til alle lige meget og udfylder sådan set blot sin natur og funktion, ikke for at hævde sig selv eller trække en masse opmærksomhed på sig; nej, et lys er til for at skinne og hvis der er mørke, så lyser den jo mørket op, ikke fordi den er bedre eller mere værd, men fordi det er det den gør.

Jeg er blevet lært at tillade Mit Lys at skinne for Alle og det har jeg tænkt mig at gøre, fordi der er brug for det, fordi det er min natur, fordi jeg har godt af det og det er hvad vi alle i sandhed søger.

Det kræver mod, helt sikkert! At turde tale selvom frygten sniger sig frem og op langs kroppen, hjertet og sindet. Noget jeg er i gang med at lære og så er det jo også sådan at al tale jo ikke altid falder i god jord hos dem man taler til; og det er ikke alle ord man skal ytre til hvem som helst, det kan jo skade mere end det gavner.

Men hvad er et lys der skinner?

Måske det blot er et oprigtigt hej, kram og en værdsættelse af de mennesker vi er sammen med? Måske vi tør åbne os og afsløre lidt af os selv, vores sårbarhed og dele den med andre? Måske en lille gave til dem som har givet os så meget?

Det største Lys er måske den, der i al stilhed har gjort sin bolig ren og hvor duften af renligheden smitter af på alt omkring denne.